Logo

Pastagratin med oksekød

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pastagratin med oksekød

 

Makaroni, grønsager og hakket kød, gratineret i ovnen, bliver til et perfekt måltid, garanteret populært hos børnene! Favoritret.

• Server en blandet salat til, eller en frugtsalat som dessert, så har du et komplet måltid.

Forberedelse 20 min. Tilberedning 20 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Pastagratin med oksekød:

1 tsk salt

¼ tsk peber

1 tsk salt pr. liter kogevand

500 g hakket oksekød

250 g makaroni

4 forårsløg

1 rød peberfrugt

2 bøftomater

2 spsk olie

3-4 fed hvidløg

¼ tsk stærk paprika

100 g lagret mager ost

DESUDEN:

1 tsk olie til portionsformene

 

* Fremgangsmåde:

1 Kog makaronien knapt mør efter pakkens anvisninger i letsaltet vand.

Spul den i koldt vand og lad den dryppe af i en si.

 

2 Gør løgene i stand og skær dem i tynde ringe.

Udkern peberfrugten og skær frugtkødet i fine tern.

Skold, flå og udkern tomaterne. Hak tomatkødet groft.

 

3 Opvarm olien på en pande og steg kødet grynet.

Pil hvidløgene og pres dem i.

Krydr med salt, peber og paprika.

Bland løg, hakket tomat og peberfrugt i tern med kødet.

Lad det hele stege i yderligere 5 min.

 

4 Varm ovnen til 200 °C.

Smør 4 portionsforme let med olie.

Rør de afdryppede makaroni i kødblandingen og fyld formene med blandingen.

 

5 Læg et par skiver ost over og gratiner i ovnen ca. 20 min, til osten er smeltet.

 

Tips & råd

 

Pastagratin med oksekød

Anvender du et stort fad, så forlæng gratineringstiden med ca. 10 min.

Anret gratinen portionsvis ved serveringen.

 

Pastagratin med oksekød

I stedet for hakket kød kan du anvende pølse-, skinke eller grønsagsrester under makaronilaget. Makaronierne kan også erstattes med ris.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 557 = kJ 2339

Kulhydrat 51 g Protein 32 g Fedt 25 g (40%) Fibre 4 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.779 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her