Jo, det ER Ritt Bjerregaard's bedste opskrift på en lynhurtig æbletærte.
6 gode danske æbler
200 g sukker
100 g smør
mørdej:
125 g smør
1 spsk sukker
165 g hvedemel
1 æg
1 spsk mælk
Skær smørret i mindre stykker og bland det med sukker og hvedemel. Saml dejen hurtigt med æg og hvedemel. Form dejen til en kugle og læg den på køl 1 time eller natten over.
Smelt smør og sukker; del æblerne i kvarte, fjern kernehuset og vend dem i det varme smør og sukker. Læg æblerne i bunden af et ovnfast tærtefad. Rul mørdejen ud, fordel den over æblerne og sæt den fast (evt. med lidt sammenpisket æg) rundt i kanten af tærtefadet. Sæt tærten i en varm ovn, 200C i 35-40 min.
Server den lun med lidt flødeskum eller cremefraiche til.