(ca. 18 stykker)
1 dl vand,
50 g gær,
3 spsk olie,
¾ dl kærnemælk eller ymer,
175 g grahamsmel,
200 g hvedemel,
2 tsk mørk farin,
1 tsk salt,
1 ½ dl sesamfrø (gem 2 spsk til drys på brødene) .
Vandet lunes, heri udrøres gæren og olien, kærnemælk eller ymer tilsættes sammen med de øvrige ingredienser. Alt æltes godt sammen og dejen stilles lunt til hævning ca. ¾ time.
Slå derefter dejen ned, så luften presses ud, og rul den ud i en ret tyk firkantet plade, der lægges på en velsmurt bageplade.
Skæres med en skarp kniv i ensartede firkanter (ca. 8 x 8 cm) og efterhæver 20 minutter. Pensles med kaffe eller mælk, og drysses med sesamfrø.
Bages ved god varme (225ºC) ca. 12 minutter. Når brødene er kolde, brækkes de fra hinanden.
--