Bank 8 tynde skiver kalkunbryst a 60-75 g flade, og smør dem med en blanding af lige dele dijonsennep og honningsyltede sennepsfrø (Aulumgård).
Læg et stykke lufttørret skinke ovenpå, rul sammen, og bind omkring. Brun rullerne i smør, spæd med en sjat hvidvin, steg sagte i 15 minutter, og server dem kolde i skiver som pindemad.