Prøv denne lækre dej med børnene i køkkenet. Mulighederne er
uendelige og det er kun fantasien som sætter grænser. Hvem kan lave de
flotteste figurkager?
(90-100 stk.)
# Dej til figurer:
100 g smør
3 dl lys farin eller sukker
2 dl sirup
1 spsk stødt kanel
2-3 tsk stødt ingefær
1 spsk natron
3 dl mælk
1 kg hvedemel
Pynt: flormelisglasur
*
Smelt smør, farin og sirup sammen ved svag varme.
Tag gryden fra varmen.
Rør krydderier og natron i.
Tilsæt mælken lidt efter lidt.
Afkøl massen helt.
Kom melet i, men hold lidt tilbage, så dejen ikke bliver for
stiv.
Ælt den godt igennem og tilsæt evt. resten af melet.
Stil dejen tildækket i køleskab til næste dag.
Rul dejen ud i ca. ½ cm's tykkelse og skær den ud med
kageforme.
Bag kagerne på øverste ribbe i ovnen i ca. 5 min. ved 200
°C, til de er svagt lysebrune.
Pynt kagerne, når de er kolde.
Server dem med drikke-yoghurt til børnefødselsdage.