Hvidvinskogte muslinger
3 kg friske muslinger
2 løg
3 fed hvidløg
1 laurbærblad
salt
3 bdt persille
2 bdt dild
3 dl tør hvidvin
Tilbehør: flute, citron både
*
Skrub og skyl muslingerne under rigeligt rindende vand.
Tag eventuelle åbne eller meget tunge muslinger fra.
Giv 5 dl vand et opkog med hakket løg, knust hvidløg, laurbærblad og salt.
Tilsæt hakket persille, hakket dild og hvidvin og lad det koge op.
Læg muslingerne i og lad dem koge for højst mulig varme i 4 minutter.
Kasser muslinger der ikke har åbnet sig.
Server muslingerne i suppen direkte fra gryden og med flute og citronbåde til.
Fynsk sommersalat
¼ mager rygeost
3 spsk cremefraiche
salt og friskkværnet peber
1 tsk revet løg
1 bdt radiser
¼ salatagurk
purløg
Tilbehør: rugbrød eller groft knækbrød
*
Rør rygeosten igennem med cremefraiche og smag til med salt, friskkværnet peber og revet løg.
Bland de skivede radiser og små agurketerninger i salaten og drys med klippet purløg. Server rugbrød eller groft knækbrød til.