En fedtlever
Trøffel/svampepesto-blanding
Trøffelolie
Marsala
Cognac
Salt
Hvid peber
Bræk leveren og rens den for årestammer. Gnid fladerne med svampeblandingen, salt og hvid peber. Du må ikke bruge ren trøffel. Den vil overdøve den forfinede leversmag. Leverstykkerne samles i en terrin og overhældes med en marinade, der består af et lille glas Marsala, en sjat cognac og en sjat trøffelolie.
Læg låg på terrinen og ryst den, så marinaden fordeles. Stil terrinen i køleskab og lad den trække i et døgn. Når leveren har trukket, hældes overskydende væske fra og terrinen placeres i vandbad i en 70ºC varm ovn. Efter 20-30 minutter dannes et fedtlag på toppen af leveren, og den tages ud og stilles igen i køleskabet i et døgn. Serveres med ristet, godt brød, Marsalasky og øl.
--