En sund ret som bliver til i løbet af nul komma fem. Både
voksne og børn bliver begejstrede.
Vitaminrig.
• Lav en fuldgyldig vegetarisk variation ved at erstatte
svinekødet med strimlet tofu.
Forberedelse 25 min. Tilberedning 15 min. 4 Portioner
# Råvarer til Mørbrad og kinakål i wok:
400 g svinemørbrad
4 spsk soya
1 spsk kartoffelmel
1 lille hoved kinakål
2 røde peberfrugter
1 bundtforårsløg
2 fed hvidløg
3 spsk solsikkeolie
½ dl oksebouillon
½ dl tør hvidvin
3-4 spsk risvin eller tør sherry
peber
ristede sesamfrø til garnering
* Fremgangsmåde:
1 Skær kødet i tynde skiver.
Bland soya og kartoffelmel i en skål og tilsæt kødet. Stil
til side.
2 Skil kinakålen i enkelte blade og skyl dem godt.
Lad dem dryppe af.
Halver bladene på langs og skær dem i 2 cm store stykker.
Rens peberfrugterne og skær dem i tynde strimler.
Rens forårsløgene og skær dem i tynde skiver.
Pil hvidløgsfeddene.
3 Opvarm 1 spsk olie i en wok.
Læg halvdelen af kødet i og brun under omrøring. Tag kødet
op.
Opvarm yderligere 1 spsk olie og brun resten af kødet. Tag
kødet op.
4 Opvarm resten af olien og svits peberfrugterne under
omrøring i 2 min.
Tilsæt forårsløg og lad dem stege med ca. 1 min.
Pres hvidløgene i.
Tilsæt bouillon og hvidvin og smag til med risvin, peber og
soya.
Tilsæt kød og kinakål og lad det hele blive gennemvarmt.
Server straks garneret med ristede sesamfrø, se Tips &
råd.
Tips & råd
Kartoffelmel og soya gør kødet mørt, giver en fin krydring
og danner en god skorpe, som giver smag til saucen.
Rist sesamfrø på en tør stegepande.
Drys sesamfrøene ovenpå hver portion.
PR. PORTION: Energi: Kcal 241 = kJ 1012
Kulhydrat 9 g Protein 22 g Fedt 13 g (48%) Fibre 2 g