Rugmelet i pizzadejen gør bunden ekstra sprød og giver mere
smag. På toppen lægges friske og lidt stærke marinerede tomater på lige inden
servering.
4 personer. Arbejdstid: 30 min. Bagetid: ca. 15 min.
#
Dej:
25 g gær
3 dl lunkent vand (35 °C)
1 tsk salt
1 spsk salt
250 rugmel
200 g hvedemel
Topping 1:
300 g frisk spinat eller 400 g frossen
1 spsk olie
250 g mozzarella
Topping 2:
500 g tomater
1 bundt basilikum
1 rød chili
1 spsk olie
1 spsk balsamico
½ tsk salt
*
RØR gæren ud i vandet i en stor skål.
Tilsæt salt, rugmel og det meste af hvedemelet, og ælt
dejen.
Tilsæt løbende mere mel, indtil dejen er blød og elastisk og
lige akkurat kan slippe fingrene.
Lad dejen hæve tildækket i 45 min.
DEL dejen i 2 portioner, rul dem ud til store cirkler, og
læg hver på et stykke bagepapir.
SKYL spinaten grundigt, og svits den i 1 spsk olie i en stor
gryde, til den falder helt sammen, og al væsken er fordampet.
RIV mozzarellaen groft.
FORDEL spinaten på de to pizzabunde, og drys osten jævnt ud
over.
Bag pizzaerne ved 225 °C i ca. 15 min til bunden er
gyldenbrun i kanten.
VASK tomaterne, og skær dem i terninger.
Skyl basilikumbladene, og hak dem groft.
Rens chilien, og hak den fint.
Bland tomater, basilikum og chili med olie, balsamico og
salt.
TAG de færdigbagte pizzaer ud af ovnen, drys med
tomat-blandingen, og server straks!
TIPS: Du kan bruge fuldkornsdurummel eller grahamsmel i
stedet for rugmel.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin