Logo

Gammeldags rullesteg med svesker

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

2 kg svinebryst (slaget)
200 g svesker uden sten
Salt og peber
1 spsk smør
2 laurbærblade
Lidt timian/ salvie/ rosmarin
2 små løg
Bomuldssnor til snøring
Evt. 2-3 blade husblas
 
Svinebrystet eller slaget som det hedder i fagsprog skal bruges til rullesteg.
Det er samme stykke af grisen som også bruges til rullepølse.
Det er sikkert nødvendigt at få slagteren til at skære stykket ud.
Få også skåret sværen af med det samme, så er du selv fri for at bakse med det.
Bred kødstykket ud og skær evt. lidt af det tykkeste spæk væk, hvis
rullestegen skal være mager.
På kødsiden krydres godt med salt og peber og sveskerne bredes ud over stykket.
Rul stegen stramt sammen og bind en snor omkring i begge ender så den
holder sammen mens den snøres fint hele vejen.
(Den kan også holdes sammen af kødnåle mens der snøres.)
Brun den i smørret i en stegegryde på alle sider.
Hæld ca. 2-3 dl vand ved, krydderurter og et par små pillede løg.
Krydr med salt og peber og lad stegen småstege i ca. 1 ½ time.
Vend den et par gange undervejs og pas på den ikke koger tør.
Når rullestegen er færdig tages den op og stegeskyen sies og skummes for fedt, hvis den skal blive til ”Sky”.
Beregn 1 blad husblas pr. dl
Blød husblasen op i kold vand og kom den i den varme stegesky så opløses den helt.
Hæld skyen i en flad form og lad den stivne i køleskab.
Rullesteg og sky afkøles til næste dag.
Pil snorene af stegen og skær i tynde skiver.
Server med strimler af sky og syltede grønne agurker.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.732 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her