Køb den mængde fileteret laks, der passer og få fiskehandleren til at skrabe skæl af skindet.
Skær laksen i portionsstykker med skind og steg stykkerne på skindsiden, til de er gyldent sprøde.
Skær rødkål i fine strimler og sauter dem på panden i smør.
Drys med salt og peber og lidt sukker, når rødkålen er mør.
Hæld lidt eddike på kålen og server laksen ovenpå.
Saucen laves af finthakkede æbler og skalotteløg, som koges ind med lidt hvidvinseddike og monteres med smør til passende konsistens og smag.
Smag til med salt og peber.
Syren i saucen og kålen vil nu neutralisere laksens fedme.
Kogte kartofler passer godt til.