Til varme ostebrød er det bedst at anvende 20 og 30 % oste,
fx. Danbo.
De flyder ikke ud over brødet, hvilket 45 % oste kan gøre.
Der findes mange variationer af ostebrød. På det smurte brød
kan der lægges:
Kogte asparges, hakket
skinke og en skive ost (se billede).
Kogt skinke, tomater i
skiver, salt, peber, estragon eller kørvel og en skive ost (se billede).
Kogt skinke smurt med
sennep og en skive ost.
Ristede eller flødestuvede
champignoner med en skive ost eller revet ost over.
Kogte muslinger, ristet
bacon, dild og revet ost.
Røget medister med en
skive ost, pyntet med en tomatbåd.
Ovntemperatur 225 °C. Gratineringstid 6-8 min.
Pynt: evt. karse eller ringe af peberfrugt.
Croque-monsieur
er en dobbelt sandwich, der serveres varm som et
selvstændigt måltid.
Smør to stykker formfranskbrød med smør.
Læg brødene sammen om en skive kogt skinke og en skive mild
ost, på størrelse med brødet.
Steg sandwich'en gylden i smør på begge sider på en pande
eller grill den på begge sider i ovnen
Tips: De enkleste ostebrød består af en skive smør-
smurt franskbrød, hvorpå lægges en skive mild eller lidt revet ost. Herover
drysses lidt paprika og brødene gratineres øverst i ovnen til osten er smeltet
og brødet sprødt.
Ostebrødene kan deles i trekanter og serveres varme som
tilbehør til løgsuppe eller andre grønsagssupper.