Her får du en god opskrift på bløde cupcakes med knasende nødder. Udvid cupcake-repertoiret med denne lækre opskrift på valnødde cupcakes, og pynt dem på samme måde.
10 stk.
Det skal du bruge til valnødde cupcakes:
½ god vaniljestang (fx fra Madagascar eller Polynesien)
150 g sukker
250 g hvedemel
3 tsk bagepulver
½ tsk salt
2 æg
100 g neutral olie (majs, vindruekerneolie)
2,4 dl mælk
50 g valnødder, grofthakkede
Pynt:
ca. 200 g sigtet flormelis
ca. ½ dl pasteuriseret
æggehvide
30 g valnødder
30 g usaltede pistaciekerner
*
Sådan laver du valnødde-cupcakes:
Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en
lille kniv.
Mas kornene med en paletkniv med en anelse af sukkeret, så
kornene skilles ad.
Bland vaniljesukker, sukker, mel, bagepulver og salt sammen.
Tilsæt æg og olie imens der piskes grundigt, indtil dejen er
uden klumper.
Først nu tilsættes mælken lidt ad gangen.
Vend slutteligt de grofthakkede valnødder i dejen og fordel
den i amerikanske muffinforme med kant.
Bag kagerne ved 175 °C til de er gyldne og giver efter ved
tryk.
Det tager ca. 14-16 min. Afkøl kagerne helt.
Pisk den sigtede flormelis med nøjagtigt så meget æggehvide at
icing'en bliver skummende luftig og kridhvid efter et par minutters piskning
med en håndmikser.
Sprøjt den luftige icing på kagerne med en sprøjtepose med
glat tyl og drys med grofthakkede pistacie- og valnødder.