Arbejdstid: ca. 40 min. Ikke fryse-egnet
(6 personer)
2 lagkagebunde
Fyld:
300 g flødeost
2 æggeblommer
2 dl yoghurt naturel
kornene fra 1 stang vanilje
175 g sukker (ca. 2 dl)
1 spsk fintreven limeskal
1 dl limesaft
6 blade husblas
2 æggehvider
2 ½ dl piskefløde
Limestrimler:
skallen af 1 lime i tynde strimler
1 dl vand
85 g sukker (ca. 1 dl)
Rør flødeosten blød med æggeblommer og yoghurt.
Tilsæt vanilje, sukker, limeskal og -saft.
Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 5 min.
Smelt husblasen, afkøl den med lidt osteblanding og kom den tilbage i resten under omrøring.
Pisk først æggehviderne og derefter fløden stiv.
Vend hvider og flødeskum i osteblandingen.
Anbring ringen til en springform (22 cm i diam.) på et fad.
Stil en høj krave af bagepapir omkring ringen.
Læg i ringen en lagkagebund, halvdelen af fromagen, en lagkagebund og resten af fromagen.
Stil kagen tildækket i køleskabet og lad den stivne, gerne til næste dag.
Kom limestrimler i kogende vand tilsat sukker.
Kog dem ved svag varme og under låg i ca. 5 min.
Lad dem dryppe af i en sigte.
Pynt kagen med limestrimlerne.