Logo

Grillet pizza

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grillet pizza

»Grillet pizza, smager det godt?« Ja, selvfølgelig gør det det. Spørgsmålet bør snarere være: »Dybfrossen pizza, smager det godt?«

At lave en god pizzadej er så enkelt, at man tror det er løgn. Den kan gøres klar i løbet af nogle få minutter. Jo da, dejen skal hæve, men så kan du spille lidt musik, gå i fitnesscentret, holde et stævnemøde eller surfe på nettet. Kort tid før du skal spise, skal du tænde op i grillen, rive lidt ost og virkelig stresse dig selv med en tomatsauce som kan laves på 10 minutter.

Din grillede pizza skal kunne laves på kortere tid end du bruger på at køre ned til supermarkedet, finde en parkeringsplads, finde en tier til indkøbs­vognen, købe ind, stå i kø, betale, finde bilen og køre hjem.

 

Dej til 1-2 pers.

8 dl hvedemel

1 ½ tsk tørgær

½ spsk salt

ca. 2 ½ dl lunkent vand

3 spsk extra virgin olivenolie

 

A. Bland hvedemel, gær og salt i en skål.

Bland halvdelen af vandet i og rør godt rundt med en grydeske.

Bland så meget mere vand i at dejen bliver elastisk og let at arbejde med.

Dejen skal ikke være klæg.

 

B. Tag dejen ud af skålen og klask den ned på et melet køkkenbord (det er vigtigt at klaske og ikke bare lægge den forsigtigt ned).

Ælt dejen hårdt og godt i 10 minutter (mindre hvis det er en doven dag).

Form dejen til en kugle.

Smør indersiden af en anden skål med ca. 1 tsk extra virgin olivenolie og læg dejen i skålen.

Dæk over med plastfolie og lad dejen hæve til ca. dobbelt størrelse.

 

C. Slå dejen ned og tryk den flad med fingrene.

Her bestemmer du selvom du vil have en tyndere eller tykkere pizzabund.

 

Tips: Frys dejen

Du kan godt fryse pizzadej ned. Lav ekstra meget næste gang og læg nogle dejkugler i fryseren til senere brug. Sådan gør du:

A. Form dejen til kugler.

B. Hæld lidt mel på dejkuglerne og læg dem en efter en i små plastposer. Poserne skal være lufttætte.

C. Læg dejkuglerne på et skærebræt eller en flad tallerken i fryseren.

 

Og så

Om morgenen på den dag hvor du skal lave pizza­en, tager du en dejkugle ud af fryseren og tager den ud af plastposen.

Drys lidt hvedemel på indersiden af en skål og læg dejen i skålen.

Dæk til med et viskestykke og lad dejen hæve et køligt sted.

Så bør den være klar når du kommer hjem om eftermiddagen.

Slå dejen ned og tryk den flad med fingrene og rul den ud til den ønskede størrelse.

 

Tomatsauce:

2 spsk god olivenolie

½ løg, finthakket

2 hvidløgsfed, finthakkede

1 dåse flåede eller hakkede tomater

½ tsk tørret oregano

½ tsk tørret basilikum

lidt salt

 

A. Varm olien i en gryde og svits løgene i 1 minut.

B. Tilsæt hvidløg og svits videre i ca. 5 minutter til løgene er bløde.

C. Hæld alle de andre ingredienser i og lad saucen små koge i 30 minutter.

Denne sauce kan holde sig fint i køleskabet i et par uger. Den kan også fryses.

 

Ost

Brug frisk mozzarellaost på din pizza. Andre oste som cheddar eller emmentaler er også glimrende, men ingen kan slå frisk mozzarella.

 

Hemmelige tips:

Der er en del tips som formentlig kun de professio­nelle kender til. Disse små tricks giver dig en pizza som ser bedre ud og er lettere at spise:

 

A. Smør aldrig saucen helt ud til kanten af pizzaen. Lad der være en 2 cm bred saucefri zone hele vejen rundt langs kanten.

 

B. Brug ikke for meget sauce! Så bliver pizzaen våd og slap.

 

C. Det er ofte smart at lægge osten på før de andre ingredienser. Det forhindrer også, at dejen bliver for slap.

 

D. Læg mindre fyld i midten af pizzaen end længere ud mod kanten.

 

E. Vent nogle få minutter før du skærer den færdige pizza ud.

 

Og til sidst - Lad fantasien gå amok. Prøv forskellige kombinatio­ner af grønsager og kød på din grillede pizza. Mulighederne er uendelige ...

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 3.530 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her