Logo

Tempura i fondue med olie

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grøntsager og blæksprutter, der er stegt sprøde i dej, er perfekte at dyppe i en pikant dip - en delikat japansk ret.
4-6 portioner

1 mellemstor aubergine
2 røde peberfrugter, uden frø
250 g hvedemel, plus ekstra til at drysse med
4 miniblæksprutter, skåret i ringe
200 g grønne bønner, rensede
12 myntekviste
olie, til friturestegning
2 æggeblommer
4 ¼ dl isvand
1 tsk salt
gari (japansk syltet ingefær), eller friskrevet ingefær og kinaradise eller almindelige radiser, serveres til.

Dip:
2 dl vand
3 spsk risvin eller sød sherry
10 g bonitoflager (fra havmakrel - se Tips)
3 spsk soyasauce
Tips:
Hvis du ikke kan finde bonitoflager, kan vandet i dippen erstattes med 2 dl kraftig fiskefond.

Lav dippen ved at blande ingredienserne i en gryde, bring den i kog og hæld derefter dippen op i portionsskåle, så den kan køle af.
Skær aubergine og peberfrugter i fine juliennestrimler med en skarp kniv eller en mandolin. Læg hvedemel og blæksprutter i en plasticpose. Ryst posen, så blæksprutterne bliver dækkede med et tyndt lag hvedemel. Læg dem over på et fad. Gentag processen med grønsagerne og myntekvistene.
Varm olien til friturestegningen op til 190º i en fonduegryde (eller wok / dyb gryde). Hvis du ikke har et kokketermometer, kan du teste temperaturen ved at stege en brødtern i den varme olie. Den skal blive brun på 30-60 sekunder. Stil forsigtigt gryden over en brænder på bordet.
Lige før I skal spise, piskes æggeblommer og isvand sammen. Tilsæt hvedemel og salt og vend hurtigt rundt. Det er vigtigt, at tempura er klumpet og ikke rørt til en glat dej.
Gæsterne dypper maden i dejen og derefter straks i den varme olie. Steg i to minutter, eller indtil de er sprøde.
Server tempura med dip samt gari eller ingefær og kinaradise eller almindelige radiser.

Variation:
- Alle slags fisk og skaldyr egner sig til at blive stegt i en tempuradej. Prøv muslinger, rejer eller skiver af laks, torsk, tun eller kuller.
- Blomkål, broccoli, sukkerærter og grønne bønner er også gode.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.391 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her