Bradepandebrød er økonomisk bagværk. Serveres med smør eller
flækkes og ristes til de er gyldne og sprøde. Små brød til madpakken, salaten
eller suppen
8-10 stk. Tilberedningstid: 20 min. Hævetid, i alt: ca. 1
time. Bagetid: 15-18 min. Fryseegnet
#
50 g smør eller margarine
1½ dl mælk
1½ dl vand
50 g gær
1 tsk sukker
1 tsk salt
2 tsk kardemomme
500 g hvedemel (8 dl)
mælk til pensling
*
1. Smelt fedtstoffet i en lille gryde.
Bland det med mælk og vand og lad det blive fingervarmt.
Udrør gæren heri.
2. Bland de øvrige ingredienser i melet og kom det i
dejfadet.
Ælt dejen blank og smidig.
Stil den til hævning på et lunt sted i en halv time.
3. Ælt dejen sammen og del den i 8-10 portioner.
Tril dem til boller som kommes i en godt smurt bradepande.
4. Sæt bradepanden over en gryde med koghedt vand og lad dem
efterhæve over damp i 25 min.
5. Pensl med mælk og bag ved 200 °C i midten af ovnen i
15-18 min.
Lad brødene afkøle på bagerist inden de brækkes fra
hinanden.
Serveres med smør eller flækkes og ristes i forvarmet ovn
ved 250 °C til de er gyldne og sprøde.