Logo

Vegetarlasagne med spinat - også for børnekokke

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vegetarlasagne med spinat - også for børnekokke 

 
Her får du en nem og sund lasagne med masser af smag. Lasagnen laves af lag med skiftevis tomatsauce, lasagneplader, spinat og ost.
Tilberedningstid: 1 time. 4 pers.

 
# Ingredienser
TOMATSAUCE
1 løg
2 fed hvidløg
1 dåse tomatpuré
2 gulerødder
2 dåser flåede tomater
Olie til stegning
Salt og peber

 
SPINATFYLD
2 poser frossen, helbladet spinat (450 gram per pose)
(Du kan også bruge frisk spinat, men det kræver en hel del!)
Salt efter behov
500 g hytteost eller ricotta
½ pakke lasagneplader
250 g revet ost til topping (mozzarella)
En pakke frisk mozzarella

 
* Tilberedning
Begynd med at tø din spinat op, hvis den stadig er frossen.
Du kan tø den op i en mikroovn eller i en gryde sat på lavt blus.
Tilføj en teske salt til spinaten.

 
Imens spinaten tør op, laver du din tomatsauce:
Hak løget fint og steg det i en god klat olie.
Rapsolie er ofte lidt bedre at stege i end olivenolie.
Hak hvidløgene fint og kom dem i gryden.
Løgene skal steges godt, men de må ikke branke og blive sorte.

 
Riv gulerødderne fint på et rivejern og hæld dem ned til løgene.
Lad det stege lidt.
Tilføj nu tomatpuré og lad det stege med.
Når blandingen er godt varm, hælder du de flåede tomater i.
Lad saucen simre i minimum 20 min.

 
Imens saucen simrer, gør du dit spinatfyld klar.
Når spinaten er optøet, skal du have væsken ud.
Du vil nemlig ikke have en vandet lasagne!
Den mest effektive måde at fjerne vandet er at lægge spinaten i et rent viskestykke.
Rul spinaten godt ind i viskestykket og vrid væsken ud!
Hæld den ’tørre’ spinat i en skål og bland ost og lidt salt i.
Ricottaost smager en lille tand bedre, men hytteost er ofte lidt nemmere at få fat på.

 
Nu er det snart tid til at samle lasagne, men først skal du smage din tomatsauce til.
Blend den evt. lidt med en stavblender, så bliver lasagnen lidt mere ensartet i strukturen.
Find et fad fx 20 X 30 cm og smør det i bunden med lidt olie.
Fordel et tynd lag tomatsauce ud over bunden.
Fordel spinatblandingen i et tynd lag over saucen og slut af med et lag lasagneplader.

 
Sådan fortsætter du, indtil du ikke har mere fyld tilbage.
Nå du har lagt det sidste lag tomatsauce og spinatfyld på, topper du lasagne med revet ost og klatter af frisk mozzarella.

 
Bag i ovnen på 180 °C varmluft i cirka 35 min.
Hold øje med, at osten bliver gratineret, uden at overfladen bliver brændt.

 
Tip: Lad lasagnen hvile et kvarters tid, efter du har taget den ud af ovnen, så den kan nå at sætte sig. Det giver en større chance for at få den helt rette cremede og sammenhængende konsistens - og du undgår samtidig, at den bliver for vandet.

 
Se alle opskrifter for børnekokke

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 717 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her