250 g wok strimler af skinkeinderlår
½ spsk olie
salt og peber
1 stilk.frisk citrongræs
1 tsk thailandsk rød karrypasta
1 fed hvidløg
1 spsk tomatpuré
2 dl kokosmælk
250 g cherrytomater
1 bdt forårsløg
½ tsk sukker
Tilbehør:
2 dl ris
Kog risene. Dup kødet tørt med køkkenrulle.
Fjern et eller to af citrongræssets yderste grove blade.
Hak den hvide del af citrongræsset. Der skal være ca. 2 spsk
Varm olien i en wok eller på en stor pande ved kraftig varme.
Læg kødet på panden og lad det danne skorpe, før det vendes.
Kødet brunes 1-1 ½ minut ved kraftig varme.
Tag kødet op på en tallerken og krydr med salt og peber.
Svits karrypasta, finthakket hvidløg og citrongræs i wokken.
Tilsæt tomatpuré og kokosmælk og lad det simre et par minutter. Tilsæt overskårne cherrytomater, fintsnittede forårsløg og det stegte kød.
Lad retten blive gennemvarm og smag til med sukker, salt og peber.