4 æggeblommer,
50 g sukker,
½ tsk revet muskat,
safran,
6 dl hvidvin,
1 kanelstang,
½ tsk revet ingefær.
Tilbehør: Smørristede hvedebrødstern.
Æggeblommerne piskes med sukker og muskat. Safran stødes i en morter og opløses i lidt vin.
Vin, safran, kanel og ingefær kommes i en gryde. Blandingen koges ved jævn varme.
Lige før vinblandingen koger, tages den af varmen. Kanelstangen tages op.
Lidt af vinblandingen piskes langsomt i æggemassen. Æggeblandingen kommes tilbage i gryden under stadig omrøring.
Vinsuppen varmes langsomt op under omrøring, til den er fint jævn og godt varm (min. 75°C). Serveres varm.