3 stk vildænder
smør til stegning
½ liter vildtbouillon
2 stk appelsiner (saft og skal)
1 spsk hakket ingefær
2 spsk soja
3 stk æbler
100 g tyttebær
100 g smør
svinefedt
Maizena
Aubergine- og squashlasagne:
6 stk kokotter
1 stk aubergine ikke for stor
1 stk squash
3 stk bøftomater
Ænderne renses, skylles, tørres og krydres.
Brunes af i smør, sættes i en varm ovn ved 200° i 25 minutter.
Brystet skæres fra lige inden serveringen.
Vildtbouillon, appelsinsaft og -skal koges sammen.
Ingefær og soja tilsættes.
Koges ned med halvdelen af smørret.
Jævnes med Maizena.
Pisk resten af smørret i, smag til med krydderier.
Æblerne skæres i både, svitses af i fedt sammen med tyttebær - kom lidt sukker på.
Anretning:
Æblerne og tyttebær kommes i bunden af tallerkenen, andebryst skæres ud i tynde skiver, saucen hældes over.
Aubergine- og squashlasagne:
Skær auberginen og squash i skiver og rist dem på en hed pande i rigelig olie.
Lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
Krydr med salt og peber.
Skær et kryds i tomaterne med en skarp kniv og giv dem et hurtigt opkog.
Læg dem i koldt vand og skær dem i tern.
Fyld kokotterne lagvis med aubergine, squash og tomat indtil de er fyldt op.
Stil formene i en varm ovn ved 200° i ca. 8 minutter.
Vend formen ud på en tallerken eller fadet, hvor retten skal serveres.