ca. 50 stk
5 dl hvedemel
200 g smør
2 spsk vaniljesukker
1 dl sukker
Forvarm ovnen til 225°. Kør hvedemel, smør og vaniljesukker til en grynet masse i en foodprocessor, eller ved hånd røring. Ælt dejen med hænderne, og lad den hvile køligt i 30 min. Del den op, rul bidderne ud til små 'pinde', og bøj dem til horn. Sæt dem på en plade med bagepapir og ind i ovnen. Skru ned til 200° og bag hornene i 10min. Tag dem ud og rul de varme horn i sukker. Afkøl dem på en rist.
Tips: ved bagning er det særlig vigtigt med korrekt ovntemperatur. Denne falder, når lugen åbnes og pladen sættes i ovnen. Forvarm derfor altid ovnen til ønsket temperatur + 25º, sæt pladen i ovnen, og skru så ned til den rigtige temperatur.