75 g smør
2 ½ dl porter
2 ½ dl maltøl/mørk hvidtøl
75 g gær
1 spsk salt
1 ½ spsk stødt pomerans
1 spsk stødt fennikel
480 g sigtemel
480 g rugmel
Pensling: Maltøl/mørk hvidtøl eller porter
Smelt fedtstoffet, hæld det i en skål og tilsæt porter og maltøl.
Rør gæren ud heri.
Tilsæt salt, pomerans, fennikel og sigtemel.
Ælt rugmel i til dejen er glat.
Stil dejen til hævning 1 time.
Slå dejen ned og del den i 2 stykker, som formes til runde brød, der
lægges på bageplade med bagepapir.
Efterhæves i 30 min.
Pensles med maltøl eller porter og bages ved 200ºC i ca. 45 min.
Bank i bunden af brødene, lyder de hule er de færdige.
Afkøles på en bagerist.
Tips: Vörtbrød er et traditionelt svensk julebrød.
Oprindelig brugte man øl-urt (=vört) som er et biprodukt ved
ølbrygning, som dejvæske i brødet deraf navnet.
Øl-urt kan ikke fås i handelen mere, men en blanding af porter og mørk
hvidtøl/malt øl skulle give brødet den rette smag.
Dejen kan yderligere tilsættes 1 spsk stødt anis og/eller 2 dl rosiner.