Logo

Tunge og italiensk salat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

½ skive rugbrød med smør
3 skiver oksetunge
2 spsk italiensk salat
1 tomat springer
4 aspargessnitter
et drys hakket persille

Læg de 3 skiver tunge på rugbrødet, så de dækker.
Læg den italienske salat som en bræmme ned langs midten.
Læg tomatspringeren i midten og læg på hver side 2 aspargessnitter dyppet i den hakkede persille.

Italiensk salat:
100 g kryddermayonnaise
200 g drænede aspargessnitter
100 g ærter
100 g gulerødder i små tern - kogte

Det hele blandes og hviler i ½ time, smag herefter til med salt og peber.

Kryddermayonnaise:
2 æggeblommer, pasteuriserede
1 tsk salt
1 spsk eddike
½ l olie

Rør blommer og salt hvidt og tykt, tilsæt eddiken. Hæld olien i lidt ad gangen, ellers skiller den. (Hvis uheldet er ude, kom da 1 lille glas koldt vand i).

Smag mayonnaisen til med:
1 tsk HP sauce
1 tsk Worcestershiresauce
1 tsk stærk dijonsennep
1 tsk flydende Maggi-krydderi
1 tsk citronsaft
salt og peber
Til sidst tilsættes
2 spsk cremefraiche 18%

Tomatspringer: En skive tomat skæres fra midten og ud. Skiven vrides og sættes på.

Oksetunge:
Den sprængte oksetunge købes hos slagteren.
Kom den i en gryde og hæld vand på til det dækker.
Tilsæt krydderurter og 1 spsk hel sort peber.
Det giver ekstra smag, hvis kogelagen laves af halvt vand og halvt rødvin.
Husk, ingen salt.
Kog oksetungen til den er mør, ca. 1 ½-2 timer alt efter størrelse.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 1.493 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her