1 ds tun
2 æg
lidt finthakket løg
krydderurter, fx basilikum eller oregano
salt
peber
lidt rasp
olie til stegning
Findel tunen og bland æg, løg og krydderurter i. Tilføj lidt salt og peber. Rør rasp i lidt ad gangen til farsen har en ret fast konsistens.
Varm en stegepande godt op, og steg 6 lidt flade frikadeller i olie. Efter kort tids stegning sænkes temperaturen, indtil de vendes. Stegetid i alt ca. 15 minutter.
Godt tilbehør er salat og groft brød. Frikadellerne er også gode i madpakken.