Logo

Triple ingefær cupcakes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Triple ingefær cupcakes

Den friske og den kandiserede ingefær giver disse kager en enestående og meget markant smag. Nyd dem til en kop stærk, sort te eller en espresso.

 

12 cupcakes:

225 g hvedemel

2 tsk bagepulver

1 tsk stødt ingefær

½ tsk stødt kanel

½ tsk stødt allehånde

1 knivspids revet muskatnød

1 knivspids stødte nelliker

125 g smør ved stuetemperatur

150 g farin

2 æg

1 tsk vaniljeessens

1 spsk med top, revet, frisk ingefær

1 ¼ dl mælk

3 spsk finthakket, kandiseret ingefær

 

Ingefærflødeskum:

1 ¼ dl isafkølet piskefløde

4 spsk sukker

½ tsk stødt ingefær

1 tsk revet, frisk ingefær

skiver af kandiseret ingefær til pynt

 

A. Varm ovnen op til 180°C.

Bland mel, bagepulver og krydderier, og stil det til side.

B. Rør smør og sukker i køkkenmaskinens store skål, til det er cremet og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen, og rør godt efter hvert af dem.

Tilsæt vaniljeessens og revet ingefær.

Tilsæt skiftevis de tørre ingredienser og mælk, og rør grundigt mellem hver tilsætning.

Når dejen er jævn, vender du den kandiserede ingefær i.

 

C. Fyld papirformene ca. ⅔ op med dej, og bag kagerne i 20-25 minutter, eller til en tandstikker stukket ind i midten, kommer ud uden dej.

Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af.

 

Ingefærflødeskum:

Pisk piskefløden med en elpisker, til den er næsten stiv. Tilsæt sukker og stødt ingefær lidt efter lidt under konstant piskning, til flødeskummet danner stive toppe.

Bland den friske ingefær i, og pynt de kolde kager.

Pynt med en skive kandiseret ingefær, og drys med lidt stødt ingefær (ikke for meget!).

Disse kager skal pyntes umiddelbart inden serveringen.

De holder sig ikke pæne ret længe, medmindre du stiver flødeskummet med

fx husblas.

 

Tips: I stedet for flødeskum­met kan du lave en enkel glasering ved at smelte

et par spsk syltet ingefær.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.462 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her