Få ro på hormonerne og en slank krop - se slankeretter fra
madABC.dk
Tilberedningstid: 60 min, afhængigt af æblesorten.
Koge/stegetid: 35 min. Ikke fryseegnet.
# Til 1 person:
100 g skrællet, udkernet æble
100 g skrællet appelsin
sukrin
30 g groftvalsede havregryn
citronmelisse
¼ tsk vaniljepulver
50 g yoghurt
citron (øko), lidt saft og fintrevet skal
*
Skær æble og appelsin i små stykker og kog sammen med
appelsinsaften fra udskæringen til en grov kompot.
Rør i det undervejs og tilsæt måske lidt vand, så det ikke
koger tørt, det skal koge et stykke tid.
Smag frugtkompotten til med sødemiddel og lad den køle lidt
af.
Rist havregrynene i ovnen ved 200 °C i et ildfast fad i ca.
15 minutter, vend i det undervejs.
Finthak citronmelissen og bland den i kompotten sammen med
halvdelen af vaniljepulveret.
Læg de ristede havregryn lagvis med frugtkompotten i en skål
som til en trifli.
Bland resten af vaniljepulveret i yoghurten og smag
eventuelt til med sødemiddel, citronskal og eventuelt lidt saft og lad den køle
af.
Læg til sidst lidt yoghurt på toppen af triflien.
Tips: Du kan udelade appelsinen og lave en ren æbletrifli i
stedet. Det smager også skønt med mynte i stedet for citronmelisse.
Slanketips: Fra du kommer i overgangsalderen bør du sætte
dit indtag af rødt kød meget ned, for din krop har lidt sværere ved at omsætte
mættet fedt end tidligere i livet.
Kalorier | | 230 kcal |
Protein | 79 | 13 % |
Kulhydrat | 369 | 69 % |
Fedt | 59 | 18 % |
Kostfibre | 79 | |