Logo

Tortilla med krydrede kikærter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tortilla med krydrede kikærter

Krydrede kikærter:
150 g tørrede kikærter
½ tsk salt
1 laurbærblad
1 finthakket løg (ca. 100 g)
1 fed finthakket hvidløg
2 tsk olie
½ tsk stødte koriander
½ tsk stødt spidskommen
½ tsk stødt kanel
1 tsk sukker
1 tsk paprika
¼ tsk stærk, stødt chili
½ tsk kakaopulver
1 ds. flåede tomater (400 g)
2 tsk salt og 1 tsk peber


Tortillaer (8–12 stk.):
2 æg
100 g majsmel (1 ½ dl)
50 g hvedemel (ca. 5 spsk)
1 tsk salt
1 spsk olie samt olie til stegning

Tomat- og spinatfyld:
300 g renset spinat i strimler
4 tomater i skiver (ca. 300 g)
2 spsk hakket persille
2 spsk klippet purløg


Koriandercreme:
2 ½ dl hakkede, friske korianderblade
3 dl yoghurt naturel
½ tsk salt og ½ tsk peber


Krydrede kikærter:
Sæt kikærterne i blød i rigeligt, koldt vand i mindst 8 timer.
Hæld vandet fra kikærterne.

Kom kikærter, salt og laurbærblad i en gryde og dæk med rigeligt vand.

Bring kikærterne i kog og kog dem til de er helt møre, ca. 1 time.
Sauter løg og hvidløg i olien på en pande til løgene er klare, ca. 10 min.

Tilsæt koriander og spidskommen samt kanel, sukker, paprika, chili og kakao og sauter det i ca. 2 min.
Tilsæt 1 spsk vand og rør det godt igennem.

Tilsæt tomaterne og lad det hele koge ind til en fast masse, ca. 20 min.
Vend de kogte kikærter heri og varm det igennem.

Smag til med salt og peber.

 

Tortillaer:
Rør æg, majsmel, hvedemel samt 2 dl vand sammen til en klumpfri jævning.

Rør resten af vandet, olie og salt i.

Lad det trække 1 time i køleskabet.
Dryp lidt olie på en meget varm pande og bag tynde tortillaer i ca. 2 min. på hver side.

Dejen tilsættes evt. lidt ekstra vand, hvis den virker for tyktflydende.
Læg en skefuld krydrede kikærter og en skefuld tomat- og spinatfyld på hver sin halvdel af en tortilla.

Fordel en skefuld koriandercreme over hver – og fold pandekagen sammen.

 

Tomat- og spinatfyld:
Bland spinat, tomater, persille og purløg sammen.

 

Koriandercreme:
Vend korianderbladene i yoghurten og smag til med salt og peber.

 

Tips: Man kan udskifte spinaten i tomat- og spinatfyld med salat.
Kogte kikærter kan købes på dåse i mange indvandrerbutikker.
Frø af koriander og spidskommen får en kraftigere smag, hvis de ristes hele på en hed, tør pande i 1 min. og herefter knuses i en morter.

 

Grønsager pr. person: 350 g

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 6.020 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her