1 portion kogte løse ris - se Tillæg
500 g torskefileter
salt og peber
½ spsk karry
5 spsk tør hvidvin eller cider
3 spsk rasp
3 spsk smør eller margarine
Tilbehør: grøn salat og citronbåde
*
Bred risen ud i smurt, ildfast fad og læg torskefileterne taglagt herpå.
Drys med salt, peber og karry og hæld vin eller cider ved.
Drys med rasp og dryp med smeltet fedtstof.
Stil fadet i en 250°C varm ovn i 15-20 minutter.
Server salat og citronbåde til.