Logo

Torsk med kartoffelgratin på grønsagsbund

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Torsk med kartoffelgratin på grønsagsbund

Det bedste stykke af torskefileten sidder nærmest hoved. Her er fileten flot og tyk. Det er et godt stykke til retter som denne, hvor fisken bliver bagt under et låg af kartoffelmos. Mosen bliver pænt gylden mens fisken kun lige akkurat skiller i store flotte flager. Grønsagerne under fisken kan varieres efter udbud men den grønne, orange og gule farve fra hhv. porrer, gulerod og kålrabi klæ'r den hvide torsk smukt.

 

800 g tyk torskefilet (ikke halestykke!)
600 g grønsager i julienne f.eks. porrer, gulerod og kålrabi
1 dl tør hvidvin eller Nolly Prat
1 kg kartofler i grove stykker
1 dl cremefraiche 38%
1 bundt hakket persille og lidt bladselleritop
2 spsk fintrevet peberrod
2 æggeblommer

 

Kom grønsager, vin, lidt vand og salt i en gryde og kog væden væk for kraftig varme. Smag til med salt og peber.

Fordel grønsagerne i et ildfast fad.

Kog kartoflerne møre i vand uden salt, hæld vandet fra og damp dem tørre.

Pisk dem med lidt kogevand og cremefraiche.

Rør krydderurter i og smag til med salt og peber - Rør så æggeblommerne i.

Drys torsken med salt og peber og læg den på grønsagerne.

Fordel kartoffelmosen over torsken i et tykt lag.

Bliver der mos til overs kan det bages i små smurte portionsforme.

Sæt fadet i ovnen i ca. 20 min. ved 220°C til mosen er pænt gylden og torsken virker varm, når man stikker en kødnål i den.
Server evt. brød til.


Grønsager pr person: Ca. 175 g

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 3.288 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her