2 fasaner (i alt 1200-1600 g)
4 kartofler
4 gulerødder
1 løg
2-3 porrer
3 dl grønsagsbouillon
frisk eller tørret timian
smør
peber og salt
Begynd med at skære fasanerne i portionsstykker og gnide dem med salt, peber og timian.
Rens derefter alle grønsagerne, og skær dem i tynde skiver .
Læg nu grønsagerne i et ovnfast fad, drys lidt salt og peber over, og hæld bouillon ved.
Så lægger du fasanstykkerne oven på grønsagerne og drypper dem med 1-2 spsk smeltet smør.
Dæk med folie, og steg 20-25 minutter ved 200ºC.
Fjern derpå folien, dryp fasanerne med lidt mere smør, og klip timian over. Steg videre 35-45 minutter, til kødet er helt gennemstegt.
Serveres direkte fra ovnen, evt. med ovnstegte kartofler og en frisk, grøn salat.