Basilikum og chili er en overraskende smagskombination.
30 rå tigerrejer
60 g smør
1 fed presset hvidløg
2 tsk rørsukker
2 spsk citron- eller limesaft
1 spsk finthakket koriander
2 spsk finthakket basilikum
1 spsk chilisauce (sweet chilisauce på flaske)
Rens rejerne: Knæk hovedet af dem, fjern skallen, men lad halen sidde.
Læg nu et snit med en skarp kniv langs med ryggen på rejerne og fjern den sorte streng.
Smelt smørret i en dyb stegepande eller en wok.
Tilsæt hvidløg, sukker, citronsaft, koriander, basilikum og chilisauce og bland det hele sammen.
Hæld rejerne i og steg, til de er lyserøde, hvilket er tegn på, at de er gennemkogte.
Smag evt. på rejerne for at teste, om de har fået nok.
Tips: Smager dejligt på picnic, men er også velegnet som snack til et glas hvidvin eller en drink.