Logo

Thailandsk kokos-kylling suppe - Tom Kha Gai

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1 kylling
400 ml. kokosmælk
ca. 30 g frisk ingefær
1 tsk chili
1 knsp. koriander (frisk eller pulver efter smag)
2 spk. fiskesauce
1 tsk farin (eller sukker og en smule saucekulør)
peber
1 kyllinge-bouillonterning
 
Sæt kyllingen over at koge og tilsæt en kyllinge-bouillonterning til vandet, du skal bruge vandet senere, så der skal være mindst 2 ½ deciliter vand.
Lad det stå og koge i 1 time.
Mens det koger kan du skrælle ingefæren og snitte den i tynde skiver.
Hak chilien i små stykker, og hvis du har købt frisk koriander kan du også ligeså godt bruge tiden på at hakke det.
 
Efter 1 time tages kyllingen op af vandet og lægges den på en tallerken til afkøling. Mål ca. 2 ½ deciliter af kyllingevendet op og kom det tilbage i gryden.
Gem resten hvis du skulle få brug for det.
Hæld kokosmælken ned til vandet og tilsæt ingefærstykkerne og lidt peber.
Lad det småkoge i 8 min.
Kyllingekødet burde være tåleligt at røre ved nu, riv det i små stykker, det skulle gerne være så mørt at du ikke behøver en kniv.
Tilsæt kylling og chili og lad det simre videre i 10 min.
Tilsæt til sidst en knivspids koriander, fiskesauce og farin, hvis du ikke har farin, så tilsæt sukker og lidt saucekulør, bare et par dråber til at give en meget lys brun kulør.
Lad det lige stå lidt, og når lugten af fiskesauce har lagt sig, og du tør smage på det igen, er det færdigt! 
 
Tips:
Frosne hele kyllinger er billige, men husk at tø dem op, så du kan få plasticposen med indmad ud!
Suppen smager også fantastisk dagen efter, og kan sagtens laves som forret til 4 pers. efter denne her opskrift, bare tilsæt lidt ekstra kyllingevand.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.545 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her