250 g smør eller margarine
250 g sukker
4 æg
250 g flormel
½ tsk hjortetaksalt
40 g søde mandler
5 g bitre mandler
50 g korender
25 g sukat
Fedtstoffet blødgøres og røres hvidt med sukkeret.
Æggeblommerne tilsættes en ad gangen.
Mandlerne skoldes og hakkes.
Korenderne vaskes og tørres.
Sukaten skæres, i små stykker.
Hvedemel og hjortetaksalt sigtes.
Alt sammenblandes, og til sidst irøres de piskede hvider.
Dejen hældes i smurt form og bages ved jævn varme ca. 1 time.