(8-10 personer)
300 g pate brisée (kan erstattes af mørdej)
Fyld:
1 kg fromage blanc 20%
350 g sukker
100 g hvedemel
5 æg
¼ l mælk
Rul dejen ud og beklæd en tærteform, diameter 30 cm.
Fyld: Pisk fromage blanc, mælk, hvedemel og sukker sammen.
Tilsæt 2 hele æg og 3 æggeblommer.
Pisk 3 æggehvider helt stive og vend dem forsigtigt i ostecremen.
Hæld fyldet i tærteformen og bag tærten ved 185º i ca. 35 minutter.