3 kg rødbeder, de runde er bedst
3 spsk salt
2 l eddike
800 g sukker
1 spsk hel allehånde
3 laurbærblade
4 spsk hele sennepsfrø
2 spsk hel sort peber
1 kvist frisk timian
stor dusk dildkroner
10 cm peberrod i tynde skiver
Kog rødbederne næsten møre i vand, det tager 30-45 min. alt efter størrelse. Når de er kølet af, gnides skindet af, de skæres i skiver og kommes i skoldede syltetøjsglas.
Kog de øvrige ingredienser sammen til en lage som hældes over rødbederne.
Fyld glassene op med kogende vand, hvis der ikke er lage nok, og læg peberroden i skiver øverst. Luk glassene med skoldede låg.