4 svinekoteletter
75 g smør
salt, friskkværnet peber
4 fed hvidløg
1 bundt persille
200 g champignon
saften af en citron
citronbåde
Brun koteletterne i det meget varme smør, og tag dem over på et fad.
Pil og knus hvidløgene ved hjælp af en kniv, og hak dem fint. Skyl persillen
og hak den let.
Skær roden af champignonerne og del dem i halve.
Kom hvidløg, persille og champignonerne på panden i fedtstoffet fra
koteletterne.
Lad det riste under omrøring 1-2 min.
Hæld citronsaften i og rør.
Læg koteletterne tilbage og lad dem simre ca. 10 min. på hver side.
Server koteletterne sammen med citronbåde og evt. kartofler.