Logo

Svinebov med jordskokker og linser svøbt i serrannoskinke

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Portionsanrettet

350 g svinebov uden ben og svær
evt. ½ spsk olie
1 gulerod
1 stilk blegselleri
2 tomater
2 fed hvidløg
2 dl hvidvin
1 kvist timian
3 laurbærblade
flydende kalvefond
7 blade husblas

150 g store jordskokker
½ spsk olivenolie
200 g grønne linser fra Puy
10 små ramekiner, max 1,5 dl eller kopper
5 skiver serranoskinke

Balsamico reduktion:
1 dl balsamico
2 spsk akacie honning

Syltede jordskokker:
500 g jordskokker
1 dl hvidvin
1 dl olivenolie
3 fed hvidløg
1 kvist timian
6-8 hele hvide peberkorn

Salat:
frissé salat
1 tsk valnøddeolie
¼ tsk citronsaft
frisk koriander

Portionsanretninger:
Bestil svinebov hos slagteren et par dage i forvejen.
Brun den i en lille gryde - først med fedtsiden nedad.
Brun kødet i lidt olie, hvis der slet ikke er fedt på kødet.
Tag kødet op og brun gulerod og blegselleri skåret i mindre stykker. Tilsæt tomater og hvidløg i grove tern.
Læg kødet tilbage i gryden.
Tilsæt vinen og kog nogle minutter uden låg.
Tilsæt krydderierne, 3 dl vand og læg tætsluttende låg på.
Kog ved svag varme i ca. 45 minutter til kødet er mørt.
Lad kødet køle af i væsken.
Kog linserne efter anvisningen på emballagen.
Lad dem dryppe godt af og blive kolde.
Skræl og damp jordskokkerne i en gryde med lidt olie, 2 spsk vand og
salt eller bag dem i ovnen ved 150ºC til de er møre. Lad dem blive kolde.
Tag det kolde kød op.
Varm sky og grønsager og hæld det igennem en si, evt. med klæde.
Kog ind til der er ½ l væske.
Tilsæt vand, hvis der ikke tilstrækkelig væske.
Smag til med flydende kalvefond, salt og peber. Gem væsken.
Skær det mest reelle kød og jordskokkerne i tern på 1 x 1 x 1 cm.
Skyl film på begge sider og læg det i hver ramekin.
Skær skiver ne af serranoskinke igennem på langs og læg dem rundt
langs siden af formen.
Læg et lag linser i bunden af formen.
Læg tern af bov, jordskokker og linser i formen til den er fyldt op.
Der kan være overskud af linser, kød og jordskokker.
Det skal ikke presses sammen, men lægges "løst" ned.
Læg husblasen i blød i koldt vand.
Varm væsken op - den skal bare være håndlunken.
Knug vandet af husblasen og kom den i den varme væske.
Rør til al husblasen er opløst.
Køl den lidt ned og hæld den op i formene, så det netop dækker fyldet.
Stil formene i køleskab i nogle timer før servering, så geleen bliver stiv.
Vend de kolde portionsanretninger ud på et fad eller på tallerkener,
fjern filmen og lad dem stå fremme, så de er tempererede ved servering.

Balsamico reduktion:
Kog balsamico og honning til det får en sirupsagtig konsistens.
Kog først ved høj varme til der kun er halvdelen tilbage.
Kog derefter ved svag varme til konsistensen er rigtig.
Pas på, den kan nemt blive hård, når den bliver kold.
Er konsistensen blevet for fast tilsættes vand.
Lun evt. reduktionen i mikrobølgeovn eller i vandbad før brug.
Lav striber på tallerkenen med en ske eller kom reduktionen i en flødekande.

Syltede jordskokker:
Skrub jordskokkerne godt eller skræl dem før de skæres i tynde

skiver, fx på et råkostjern.
Kog dem al dente i vin og olie sammen med pillede, hele hvidløg, timian, salt og peberkorn.
Lad dem ligge i lagen indtil brug. Stil dem i køleskab.
Tag jordskokkerne op af lagen og lad dem dryppe af før servering.

Salat:
Pluk salaten.
Rør en dressing af olie, citronsaft, salt og peber i en skål.
Vend salaten heri lige før servering.
Pynt med korianderblade .

Tips:
Fordel arbejdet med retten over et par dage. Lav kød, linser og
jordskokker samt balsamico reduktion klar første aften.
Lav portionsanretningern næste formiddag, så kan de serveres senere på dagen. Eller man kan lave lidt ad gangen, se nedenfor
Portionsanretningerne kan godt tilberedes dagen, før de skal bruges,
blot de står i køleskab
Balsamico reduktion kan stå i køleskab i ca. 1 måned. Den kan bl. a.
bruges til salater, fx med stegt lever af fx fjerkræ
I stedet for serranoskinke kan bruges parmaskinke eller en god
spegeskinke

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.612 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her