Her er en dejlig tærte, som man ikke behøver at være vegetar
for at kunne lide. Den er også god til frokost, som forret eller som del af en
buffet. 1 tærte til 4 personer.
som hovedret.
Arbejdstid: 45
min. Hviletid: 1½ time. Bagetid: ca. 50 min. Fryseegnet.
#
Dej:
125 g koldt smør
175 g hvedemel
1 æg
evt. 2-3 spsk
koldt vand
Svampefyld:
1 løg
350 g svampe (fx
portobello eller champignon)
2 spsk olie
2-3 fed hvidløg
3-4 kviste frisk timian eller
oregano
salt og friskkværnet peber
2 dl fløde
3 æg
ca. 125 g fast komælksost
Tilbehør: grøn salat eller
råkostsalat
*
Skær det kolde smør i små stykker,
og smuldr det sammen med melet.
Saml dejen med sammenpisket æg og
evt. koldt vand.
Tryk dejen sammen uden at ælte
den, og stil den i køleskabet i ca. 45 min.
Rul dejen tyndt ud på et meldrysset
bord, og beklæd en tærteform (22x22 cm eller en rund 24 cm i diameter) med
dejen.
Prik bunden med en gaffel.
Sæt tærteformen i køleskabet i 30
min.
Læg et stykke bagepapir på
tærtedejen i formen.
Hæld ca. 3 dl tørrede bønner i, så
tærtebunden ikke hæver, når den forbages.
Forbag bunden ved 200 °C i 20 min.
Fjern bagepapir og bønner.
Pil løget, og hak det fint.
Rens svampene, og skær dem i
skiver.
Steg løgene klare i olie.
Tilsæt knust hvidløg og svampene.
Steg under omrøring i 5-10 min.
Krydr med timian eller oregano,
salt og peber, og lad blandingen køle lidt af.
Hvis den er meget våd, skal væsken
hældes fra eller koges ind.
Fordel fyldet i den forbagte bund.
Pisk fløde sammen med æg, og hæld
det over fyldet.
Bag tærten ved 200 °C i 20 min.
Drys med revet ost, skru ned til
175 °C, og bag videre i yderligere ca. 20 min., til fyldet er stivnet.
Nyd tærten varm eller lun gerne
med en grøn salat eller råkostsalat til.