Logo

Sushi den nemme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sushi den nemme

 

Denne sushi formes i to store blokke og skæres ud til mundrette stykker. Så nemt, at du sagtens kan servere sushi på en hverdag saften. Ren luksus.

4 personer. Arbejdstid: 45 min. Kogetid: 20 min.

 

#

Sushiris:

500 g sushiris

5 dl vand

 

Marinade:

6 spsk riseddike

3 spsk sukker

1½ tsk fint salt

 

Fyld:

500 g laksefilet uden skind

2-3 modne avocadoer

2-3 tsk wasabipasta

 

Evt. topping.

2 spsk sesamfrø

50 g lakserogn

¼ agurk

1 plade noritang (fås hos asiatiske købmænd og velassorterede supermarkeder)

 

Tilbehør:

sojasauce eddikesyltet ingefær wasabipasta

evt. 400 g edamame-bønner i bælg (fås frosne)

*

 

Skyl risene grundigt i flere hold koldt vand, til vandet er helt klart.

Kom risene i en gryde med vandet, og giv det et opkog uden omrøring.

Læg låg på gryden, skru ned til lavt blus, og lad risene koge i 10 min.

Tag gryden af varmen, lad låget blive på, og lad risene trække i 10 min.

 

Rør marinaden sammen, til sukker og salt er opløst i eddiken.

Vend forsigtigt marinaden i risene.

Lad risene køle af til stuetemperatur.

 

Skær laksen i 2-3 mm tykke skiver.

Skær avocado i skiver i ½ cm's tykkelse.

 

Læg plastfilm i bunden af en firkantet form eller fad (ca. 20x12 cm).

Læg et lag lakseskiver i bunden.

Kom lidt vand på hænderne, og tryk et lag ris (ca ¼ af risene) i 1½ cm's tykkelse oven på laksen. Smør lidt wasabi på risene.

Læg et lag avocado ovenpå, og tryk den lidt ud.

Læg endnu et lag ris i en ensartet tykkelse.

Dæk risene med plastfilm, og tryk godt med hænderne oven på risene, så de sætter sig.

 

Vend risblokken ud på et skærebræt.

Skær med en meget skarp kniv gennem risblokken, ca. 5 baner på den korte led og 6-7 på den lange led, så der bliver 30-35 stykker.

Tør kniven af mellem hvert skær med en ren, fugtig klud, så snittet bliver pænt og glat.

Lav endnu et hold presset sushi af resten af risene, laks og avocado.

 

Anret sushien på et fad, og drys med lidt ristede sesamfrø, lakserogn, finthakket agurk eller klippet tang.

Server sushien med sojasauce i små skåle, ingefær og ekstra wasabi.

Server evt. optøede edamame-bønner til.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.527 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her