300 g forkogte ris (evt. fra dagen før)
5 store champignon
½ løg
1 gulerod
½ grøn peber
salt og peber
Olie
evt. ¼ salat hoved (iceberg)
Champignon renses for jord, hakkes meget groft, løg pilles og skæres i strimler, gulerod skrælles, flækkes og skæres i halvmåner.
Kerner fjernes fra peberen, der halveres og skæres i strimler som løget.
Champignon ristes af i sauterpande eller wok, til de er sprøde og eller har fået farve, gulerødderne tilsættes, lidt efter løget, til sidst den grønne peber.
Når grønsagerne er ved at være møre tilsættes de forkogte kolde ris, dette sauteres til risene er gennemvarme.
Man kan tilsætte strimler af salat inden servering.
Man kan krydre retten med fx. chili, karry, lidt soya, efter den smag man ønsker.
Tips: Kan serveres til de fleste retter, hvor man spiser ris til, eller helt udskiftes med risene.
Man kan selv vælge hvilke grønsager man vil bruge.