Logo

Stegt flæsk med persillesauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skær brystflæsk fra fritgående økologiske grise i pænt tykke skiver og drys dem med groft salt og peber. Læg flæsket på en rist over bradepanden og sæt den i ovnen på 250ºC. På et tidspunkt er de færdige. Der går nok en halv times tid, og så er flæsket sprødt og delikat. Fedtet er dryppet ned i bradepanden, i modsætning til når det steges på en pande. Hele huset stinker heller ikke bag efter.

I mellemtiden skrælles kartofler som derefter koges møre i saltet vand. Persillesaucen laves ud fra en grundsauce af smør der smeltes i en gryde. Ikke for varm, da smørret ikke må tage farve, altså brunes. Heri kommes indholdet fra en cocktailshaker eller meljævner fyldt med ⅓ hvedemel og resten vand, som er rystet godt sammen.
Gerne under udladning af forskellige lyde.
Meljævningen hældes i gryden til det smeltede smør. Pisk uafladeligt og spæd op med sødmælk til saucen har en jævn, ikke for tyk, konsistens. Smag til med salt og peber og revet muskatnød. Tilsæt masser af hakket persille til sidst. Herfra må saucen ikke koge.

Man kan også vælge at hælde hvedemel i det smeltede smør, der danner en melbolle, som så spædes op med mælk under piskning til den får den rette linde konsistens. Smag til med muskat, salt og peber og kyl en håndfuld hakket persille i til sidst.
--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.215 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her