Logo

Stegeben

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Stegeben

Billede venligst indsendt af Ina


Stegeben, eller gnaveben, var i gamle dage en ret, der blev serveret, når pengene var små. I dag er stegeben en forholdsvis dyr ret, men den er alle pengene værd, når man sætter sig til bordet, og det møre kød falder af benene, bare man kigger på det. Og saucen, der serveres, er god og kraftig - sulemaden, der blev til luksusmad

Retten har lang tilberedningstid, men når den først er sat over, passer den sig selv.
4 personer.

# Ingredienser 
8 til 12 ribbenssider afhængigt af størrelse og kødmængde
margarine/smør
en liter vand/bouillon
salt og peber
et par laurbærblade

Saucen:
bouillonen fra stegebenene
Maizena
kulør
salt og peber

* Tilberedning
Skær ribbensiderne ud i passende størrelser/portioner.
Margarinen smeltes i en gryde, ribbene brunes grundigt på alle sider og krydres med salt og peber.
Tilsæt kogende vand/bouillon og eventuelt et par laurbærblade.
Ribbenene skal nu småsimre under låg i en 60-90 min.
Vend ribbenene en gang imellem, så de øverste ribben kommer i bunden. 
Ribbenene tages op af gryden, lægges på et ovnfast fad og stilles i en meget varm ovn mens saucen laves.

Saucen:
Si lidt suppe fra, rør Maizena op med lidt vand vand, og jævn saucen.
Smag til med salt og peber, og tilsæt kulør, til den rette brune farve opnås.
Server eventuelt ribbenene med kogte kartofler og rødkål til eller bagte kartofler og kraftig salat.
---

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 3.982 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her