Disse madmuffins har middelhavssmag. I mange græske og tyrkiske salater kombineres squash og feta med saftige oliven og fladbrød.
6 cupcakes:
250 g hvedemel
1 spsk bagepulver
1 knsp salt
2 æg
1 ¼ dl jomfru-olivenolie
175 g revet squash
115 g smuldret feta
1 ½ spsk revet skal fra en usprøjtet citron
Varm ovnen op til 175°C og smør en muffinform med 6 huller.
Sigt de tørre ingredienser sammen i en skål.
Pisk æg og olie sammen med en el-håndmikser i en stor skål, til det er glat.
Rør squash, feta og citronskal i.
Tilsæt de tørre ingredienser og rør, til det er lige netop blandet.
Fordel dejen i formen og bag brødene i 30 minutter.
Tag formen ud af ovnen og lad den køle af i 5 minutter.
Vip brødene ud på en rist og lad dem køle af.
Opbevar brødene i en lufttæt beholder i op til 2 dage, eller frys dem i op til 3 måneder.
Variationer:
Cupcakes med squash og gulerod
Følg basisopskriften. Erstat 90 g reven squash med 90 g reven gulerod.
Cupcakes med squash, feta og oliven
Følg basisopskriften. Tilsæt 3 spsk finthakkede oliven til dejen.
Cupcakes med squash og appelsin
Følg basisopskriften. Tilsæt 1 spsk revet skal fra en usprøjtet appelsin til dejen.