Logo

Squash med kødfyld

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Squash med kødfyld

 

Milde squash, krydret fars, syrlige tomater og en fyldig ost er hemmeligheden bag denne enkle gratin. Billig mad.

• Squash og tomater er kaloriefattige. • Vælg kød og ost med lavt fedtindhold.

Forberedelse 40 min. Tilberedning 45 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Squash med kødfyld:

3 mellemstore squash

300 g magert hakket flæskekød

1 løg

1 bundt persille

3 spsk rasp (eller 1 kogt kartoffel)

1 æg

1 tsk sennep

tsk paprika

tsk stedt muskat

salt og peber

1 dåse knuste tomater

1 fed hvidløg

1 tsk hakket oregano

1½ dl reven, lagret ost (17%)

 

* Fremgangsmåde:

1 Sæt ovnen på 200 °C.

Skyl squashene, og skær dem igennem på langs.

Udhul dem med en ske.

 

2 Hak squash-indmaden og løget, og steg det mørt i lidt fedtstof. Lad det køle af.

Hak, eller klip persillen fint.

Rør kødet sammen med rasp eller kartoffel.

Tilsæt løgblanding, persille og æg.

Smag til med sennep, paprika, muskat, salt og peber.

Fyld farsen i squashskallerne.

 

3 Lad tomaterne løbe lidt af.

Pres hvidløg i, og tilsæt oregano.

Hæld tomatsaucen i bunden af et ovnfast fad, og læg de fyldte squash ovenpå.

 

4 Steg i midten af ovnen ca. 35 min.

Drys osten over, og gratiner yderligere 5-10 min.

Det er godt med et stykke friskt brød eller baguette til denne saftige ret.

 

Tips & råd

 

Squash med kødfyld

Varier med en fiskefyld! Hak indmaden af squashene og et løg.

Brun i olie. Bland derefter 200 g flødeost med 2 spsk hakket dild og et æg.

Tilsæt salt og peber. Skær 300 g fiskefilet i små tern, og pres citronsaft over.

Bland med de øvrige ingredienser.

Kom fyldet i squashene, og steg midt i ovnen ca. 35 min.

Drys osten over, når der mangler 5-10 min.

 

Med svampefyld får du en helt vegetarisk ret.

Skær 300 g champignoner i skiver, og brun med løg og squash-indmad.

Rør hakket persille, salt, peber og 200 g flødeost i.

Gå i øvrigt frem efter opskriften.

 

PR. PORTION: Kalorier 319 = Kilojoule 1342

Kulhydrat 14 g Protein 26 g Fedt 15 g (42%) Fibre 4 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.750 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her