4 personer:
1 stykke saltet kalkunbryst, 600 g (bestilles et par dage i forvejen hos en god slagter)
250 g grønne asparges
2 dl yoghurt naturel
2 tsk Dijonsennep
salt og peber
Læg kødet i en gryde med koldt vand og giv det et opkog.
Tag kødet op og læg det i en ren gryde med bouillon.
Lad det simre ved ganske svag varme i ca. 35 minutter.
Tag gryden af varmen og lad kødet trække i bouillonen i 15 minutter.
Rør en dressing af yoghurt, sennep, salt og peber.
Skær rodenden af aspargesene og kog dem ca. 4 minutter i letsaltet vand.
Dryp dem godt af og anret dem med tynde skiver kød og den kolde sauce.
Server med fx. kogte kartofler.
Tips: Du kan selv koge en saltlage af ½ liter vand, 1 dl groft salt, 1 spsk sukker, 3 hele peberkorn og 1 laurbærblad. Læg kalkunbrystet i en frysepose med den afkølede lage og lad det trække i køleskabet i 2 dage.
Energi pr. portion: 910 kJ/218 kcal Protein: 67,2% Fedt: 22,4% Kulhydrat: 10,4%