til 4 personer
2 eller 3 spidskål
500 g hakket lammekød
2 revne løg
knust, frisk hvidløg
et bundt frisk dild
2 dl mælk
1 æg
1 dl rasp
salt og peber
smørklatter
soja og æblesaftlhvidvin til at dryppe over
Skil kålen ad og blancher de største blade i kogende vand i to minutter.
Resten af kålen strimles fint.
Rør en fars af de andre ingredienser, men brug kun stilkene fra dilden, dildbladene skal i saucen.
Rør, til det er en meget sej og lang, blød fars.
Det er muligt, at den kan tage lidt mere væske.
Læg kålbladene i et smurt ovnfast fad.
Pak farsen ind i kålbladene til et langt brød.
Resten af kålen drysses i fadet.
Fordel smørklatter og en spsk soja over dolmen, og hæld enten vand, hvidvin eller ufiltreret æblesaft i fadet, til det står i 3 centimeters dybde.
Bag ved 200ºC i cirka en time.
Dryp både kål og dolme med saucen flere gange undervejs.
Specielt er det vigtigt, at kålen i fadet hele tiden er viklet ind i saucen, ellers branker den.
Når dolmen er færdig, hælder man saucen ned i en lille gryde og koger den ind, til den er meget kraftig.
Tag den af varmen, og pisk en klat smør i og til sidst masser af hakket dild.
En lille fast kartoffel smager godt til.