Logo

Spansk gryderet med oksekød og chorizo - din kogebog på nettet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Spansk gryderet med oksekød og chorizo - din kogebog på nettet

 

En god og mættende ret med en dejlig smag af paprika. Du bestemmer selv, om paprikaen skal være sød eller stærk. På en kold og blæsende dag er der bare ikke noget så godt som en varm gryderet!

Arbejdstid: 40 min. Koge/stegetid: 40 min. Fryseegnet. 4 personer

 

#

100 g chorizopølse

1 spsk olie

400 g oksekød i terninger

2 store løg (hakkede)

2 røde peberfrugter (i store terninger)

2 dåser flåede tomater

2-3 tsk paprika

2 fed hvidløg (finthakkede)

1 bundt bredbladet persille

Tilbehør: kogte ris (beregn 1 dl rå ris pr. person) eller 2 lune flutes

*

 

Skær chorizo'en i skiver eller små terninger og steg dem i olien i en gryde i 3-4 min.

Tilsæt kødet og brun det på alle sider sammen med pølsen.

Tilsæt løg og peberfrugter og svits dem sammen med kødet i 5 min. under jævnlig omrøring.

Tilsæt tomater, paprika og hvidløg. Kog retten op, skru ned til middel varme og lad den simre i 25 min.

Smag til med salt og evt. mere paprika.

Drys retten med grofthakket persille og server med kogte ris eller lune flutes.

 

Tips: Paprika kan være sød eller stærk. Pas på med at komme for meget i fra starten, hvis den er stærk. Chorizoen indeholder også paprika og kan også være lidt stærk. Smag derfor til lidt ad gangen, hvis du vil være sikker.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.073 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her