Logo

Smørrebrød fra Fanø

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 
Brød:
40 g margarine
3 dl mælk
3 dl vand
50 g gær
2 tsk salt
1 tsk sukker
1 kg hvedemel
Æg til pensling
 
Pålæg: Smør og rulle- eller spegepølse, saltkød, frikadelle, steg, hårdkogt æg, ost
 
Margarinen smeltes i en gryde, tages af varmen og mæl­ken hældes i.
Gæren udrøres i den lunke væske.
De øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes godt igen­nem.
Stil dejen til hævning med et fugtigt klæde over i ca. 45 min.
Dejen formes til et stort brød og luften presses godt ud af dejen med knoerne, så den bliver lidt fladere.
Dejen foldes, således at den ene side foldes ind til midten og den anden foldes ind over den første og trykkes til.
Dejen foldes en gang til på samme led og formes til en "halv­måne" med en diameter som en flad tallerken.
Lad dejen efterhæve i 20-30 min.
Prik i dejen med en gaf­fel og pensl den med sammenpisket æg.
Bag det halvmåneformede brød, således, at buen vender opad, ved 200°C i ca. 30-35 min.
Brødet skæres i skiver a ca. 1 cm tykkelse og 2 skiver lægges overfor hinanden på en tallerken, så de danner en hel cirkel.
Brødene smøres med smør og hver halvdel deles yderligere til 3 "lagkagestykker", så der i alt bliver 6 stykker på tallerkenen.
På stykkerne lægges nu over­for hinanden det salte, det stegte og det gule (en variant siger det røde, det brune og det gule).
Altså: Rullepølse overfor saltkød, frikadelle overfor steg og æg overfor ost.
På Fanø lægger man så gerne flere lag oven på hinanden.
Smørrebrødet står nu natten over.
Tallerkenen stilles midt på bordet med de spisende rundt om.
Hver må nu tage et stykke brød, men kun fra det øverste lag og ikke det samme som tidligere.
Derved opnår man, at alle får smagt alle slags pålæg, og alle bliver næsten lige hurtigt færdige.
 
Diskussionen om, hvorvidt det var på Fanø, man opfandt smørrebrødet, bliver nok al­drig tilendebragt, men ingen tvivl om, at Fannikkerne har været tidligt ude.
Brødet skal være hjemme­bagt og smørrebrødet skal helst laves dagen før, det skal spises.
Man kaldte det Belagt smørrebrød eller Dækket smørrebrød.
Udtrykket "rundtenom" skulle efter sigende stamme fra denne måde at spise på.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (7 stemmer)
Siden er blevet set 3.937 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her