400 g kalkunkød, hakket
2 ½ dl kartofler, kogte og kolde
1 lille løg (hakket fint)
1 dl skummetmælk
1 æggehvide
1 ½ tsk salt
1 spsk sojasauce
2 spsk majsmel
50 g bacontern
½ løg
1 tsk paprika
½ spsk tomatpuré
2 dl hønsebouillon
½ dl syrnet fløde
1 spsk majsstivelse
Bland kødet med de kogte kartofler der er revet på den grove side af råkostjernet, samt mælk, æggehvide, krydderier og majsmel.
Lad farsen trække ca 10 min, inden du starter med at arbejde med det.
Imens kan du lave en paprikasauce:
Bacontern og hakket løg svitses i en gryde.
Paprika, tomatpuré, bouillon og syrnet fløde udrørt med majsstivelse tilsættes og koges et par minutter.
Form meget små frikadeller med en fugtig ske.
Frikadellerne steges på en pande med lidt olie.
Frikadellerne vendes hurtigt, derefter skrues ned for varmen og de steges færdig ved svag varme.
Der serveres paprikasauce og nudler.